Åbningstider:

Mandag-Torsdag: 06.30 – 16.15
Fredag: 06.30- 15.30

Passer tiderne jer ikke? Spørg mig for ændringer og lad os se, om vi kan finde en løsning.

Pris og betaling:

En plads i Hjerterum koster pr. 1/1-2023:
8.000 kr. om måneden i alle 12 måneder. 
Kommunens tilskud er i 2023:
5.749,- om måneden.
Egenbetalingen er i 2023:
2.251,- om måneden.

  • Betalingen til mig sker månedsvis forud
  • Kommunens tilskud sker månedsvis forud
  • Betalingen dækker ferie, fridage og sygdom og der betales fuld pris i ferieperioder
  • Der ydes søskendetilskud som i kommunal pasning
  • Der ydes ikke friplads

Kommunens tilskud og prisen i Hjerterum reguleres hvert år ved årsskiftet.

Vigtigt vedrørende barsel:

Der kan ikke modtages kommunalt tilskud, hvis en af forældrene afholder barsel – fx ved indkøring. Derfor skal barslen være afholdt eller udskudt, når barnet starter i pasning.

Måltider i pasningsordningen:  

Jeg serverer morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad til alle børn. Delvis økologisk kost 🍇🥝

Vikar:

Hvis jeg skulle blive syg, tilbyder jeg vikarordning. Jeg har også vikar, hvis jeg skal til læge, tandlæge mm.

Ferie:

  • Når jeg holder ferie er der lukket
    Der er altid lukket 22. og 23/12, juleaften og mellem jul og nytår
  • Min ferieplan for hele året, hænger synligt i garderoben fra januar måned
  • Hvis jeg skal holde en fridag, får I datoen at vide i god tid. Der vil være 2-3 årlige fridage/afspadseringsdage, som jeg melder ud i god tid. På disse dage er der lukket
  • Der er lukket på helligdage
  • Jeg holder åbent 1. maj, fredag efter Kristi himmelfart og 5. juni

Dette skal I selv medbringe:

Specialkost ved behov for dette, fx modermælkserstatning, babymad eller mad i forbindelse med allergi

En taske med følgende:

  • Skiftetøj fra inderst til yderst – gerne flere sæt
  • Sutter, sovebamse/nusseklud
  • Eventuelt savlesmække
  • Overtøj og fodtøj efter årstiden (inkl. regntøj og gummistøvler)

Hos mig skal det være så nemt for forældrene som muligt og derfor har jeg valgt, at indkøbe diverse udstyr, så I som forældre ikke skal medbringe særlig meget. Med i prisen er derfor disse ting: barnevogne med udstyr, voksiposer, sovetøj til barnevognen, bleer, stofbleer, spisesmække, vaskeklude, cykelhjelme, solhatte, autostole, handsker til udendørs leg og cremer (inkl. zinksalve og solcreme).

Rygning:

Hjerterum er 100 % røgfri og der må ikke ryges på matriklen

Husdyr:

Vi har to søde udendørs kaniner (Findus og Flora) som vi passer og nusser. De bor i eget hus med løbegård nede i haven.